Kurser
Individuelle yogasessioner: Her tilrettelægges et program specielt til dig, som tager udgangspunkt i din krop.
Min tilgang til yoga er inspireret af min viden om fascier, bindevæv, muskler, knogler og nervebaners betydning for kroppens velbefindende. Så vi strækker ikke bare muskler, men arbejder i kroppens forskellige lag.
Vi arbejder med åndedrættet, da det er af fundamental betydning for vores optagelse af energi og næring og vores evne til at være til stede i vores krop.
Gennem åndedrættet er vi direkte forbundet med livet selv, og når vi har et velfungerende åndedræt kan vi være fuldt og helt til stede.
De fysiske yogaøvelser danner basen for at vi kan komme i fysisk balance. Oprindelig er selve asanas-delen (den fysiske del) tænkt som forudsætning for at vi kan komme i en bevidst værenstilstand.
Derfor arbejder jeg med afspænding og meditation som indgang til at opleve denne tilstand.
Jeg tilbyder sessioner af 2-3 timers varighed.
HOLD YOGA FOR ALLE:
Mandag d. 4/10.10 kl. 19 - 20.30 starter nyt hold.
15 gange: Pris: kr. 1400,-