Mit arbejde består primært i at skabe et rum for de børn, der kommer i min klinik.
Et rum hvor de bliver mødt uanset, hvordan de har det.
Den primære behandlingsform i dette rum er kranio-sakral terapi for børn.
Kranio-sakral terapi er en meget blid form for kropslig behandling, der foregår med tøjet på.
Forældrene spiller også en stor rolle i behandlingen ved at skabe tryghed for deres barn, og børnene giver mig altid lov til at behandle dem. Efterfølgende har jeg samtale/r med forældrene.
En anden stor del af mit arbejde er centreret omkring rådgivning.
Jeg rådgiver mange klienter i forbindelse med relationer/forhold, skilsmisse, karriere, sorg og andre af livets udfordringer.
Det er altid klientens historie, der er i fokus.
Og som udgangspunkt er en stor del af mit arbejde at lytte og rumme og derved skabe højere grad af klarhed for den enkelte klient.